Dødvægt i lænd. Fødderne råber: lænd i sigte. Den eksistenstyngede hjerne råber ikke fra sin ende, den spiller lidt mere harpe. Rør den døde mus med mere lokkemad, rør den med pølsen, mind den om hvorfor den kom og lagde sig. Musen kravlede op ad røret efter chorizo, det er en sætning med pile på gulvet. Nu summer helikopter eller centrifuge. Et logo for kommende OL i forbiglidende sky. Træets omhu, hvordan vindstødene masserer dets årer. Ømheden i at have så mange grene og være i dem alle. Blade med samme efternavn. Træet har ingen lænd, men når det knækker, har det. Stormen fandt træernes lænde og knækkede dem der. Skytypologi en søndag. Velkommen til, undersky. Restskyer, helt tynde og manisk muterende. Det er en drøm om at have det sjovt med sin frosne gestalt. Lidt længere inde over land, set fra udkigstønden, derinde har skyerne regnmidte. I dag må ingen agere et trods alt, fx ved at forme et x med lemmerne. Et træ burde være hunkøn. Kørende i bil gennem Nordsjælland? Syng Abba. Money Money Money. Men uden at bruge andre ord end Money. Man må holde ind i Mikkelborg senest for at få vejret. Øksens ene fod råber skibslignende sager. Sejle gennem en gren på en sav. Fasttørret på vindue: natsværmer. En klunke ville gerne kime i ensomhed. Superhelten er fokuseret på sin egen lykke og kommer kun for at hoppe lidt i lænestolen. Vil være som karameller, vil leve som karameller. Mindharmonika. Nok luft til alle rum, plads til alle lyde? Uglen buler ud af rammen, den ene vinge atrofierer. Musen sover på siden i kælderen. Kaptajnen synger: My arms are just two things in the way/ ‘till I can wrap them around you.
↧